
Gratis psykologsamtaler for pårørende
Er du pårørende til en person med psykisk sygdom og medlem af SIND? Så har du mulighed for at få 2–3 gratis samtaler med en eksamineret psykolog.
Gratis psykologsamtaler for pårørende
Tilbuddet er finansieret af Velliv Foreningen og giver dig et trygt sted at tale om de udfordringer, der kan følge med at være tæt på én, der kæmper.
Hvad kan du få ud af samtalerne?
Samtalerne handler om dig og det, du står i som pårørende. Her kan du blandt andet få:
- Støtte til at håndtere svære situationer i hverdagen
- Faglig sparring, der kan hjælpe dig med at finde balance og overblik
- Et fortroligt rum, hvor du kan tale åbent om dine tanker og følelser
Formålet er at give dig et sted at lande og måske finde lidt mere ro og retning.
Sådan foregår det
Samtalerne finder sted i Psykiatriens Hus, Saxogade 14, 9000 Aalborg.
Du og psykologen aftaler selv tidspunktet, så det passer ind i din hverdag.
Sådan får du en tid
Er du interesseret, kan du kontakte én af følgende fra SINDs bestyrelse:
- Grete Tolstrup på telefon 23 11 73 84
- Hanne Monrad på telefon51 22 68 72
- Hanne Brask Hansen på telefon24 40 16 17
Tilbuddet gælder, så længe der er midler så tag gerne kontakt, hvis du har brug for støtte.
Hvem kan få samtalerne?
Tilbuddet er for:
Pårørende til en nærtstående med psykisk sygdom
Medlemmer af SIND i kommunerne Aalborg, Rebild, Jammerbugt og Vesthimmerland

