Kursusforløb til dig, der er pårørende til én med psykisk sygdom, hold 7
9000 Aalborg
Er du pårørende til én med psykisk sygdom?
Bedre Psykiatri tilbyder et gratis kursusforløb, som hjælper dig med at forstå og støtte din kære samtidig med, at du passer på dig selv og din familie.
Undervisningen kan både hjælpe dig og din kære.
Forskning viser, at der er mindre risiko for, at mennesker med psykisk sygdom får tilbagefald, når de nærmeste pårørende er inddraget og har viden om sygdom, behandling og systemet og om, hvordan de passer på sig selv.
På Bedre Psykiatris kursus får du blandt andet:
- Hjælp og redskaber til at undgå og håndtere stres og overbelastning
- Bedre forståelse for systemet og dine rettigheder
- Råd til at støtte din kæres behandlingsforløb
- Viden om psykisk sygdom og behandling.
Pårørendekurset består af seks sessioner, hvor to er online. Hver session varer to timer.
31. oktober - Introduktion og grundlæggende viden
14. november - Viden om psykisk sygdom
21. november - Viden om psykiatrisk behandling
28. november - Pårørende vilkår og egenomsorg
5. december - Pårørende i det kommunale system - (online)
12. december - Opsamling og næste skridt
Læs mere om de enkelte sessioner