to unge mennesker drikker te i Pårørencecafe
start på hovedindhold

Kom til kursusforløb eller café ved Bedre Psykiatri

Kom og mød andre pårørende i et trygt og uforpligtende fællesskab. Pårørendecaféen i Aalborg skaber rum for samtaler, hygge og støtte.

Pårørendekursus

PårørendeKurset er et gratis tilbud til dig, der er tæt på én med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse. Kurset hjælper dig med at forstå sundhedsvæsenet og psykisk sygdom, og det ruster dig til at håndtere de mange udfordringer, du møder som pårørende. 

På kurset får du blandt andet: 

  •  Hjælp og redskaber til at undgå stress og overbelastning
  • Bedre forståelse af systemet og kendskab til dine rettigheder
  • Viden om diagnoser og behandling

Vi mødes over 6 kursusgange kl. 16-30-18.30 i Psykiatriens Hus i Aalborg, og der udbydes løbende nye forløb.  

Du kan få mere info om kurset her, hvor du også kan tilmelde dig: Kursusforløb for pårørende på Bedre Psykiatris hjemmeside.


Ved spørgsmål skriv til kurset@bedrepsykiatri.dk 

Pårørendecafé

Er du pårørende til en psykisk sårbar eller syg? Bedre Psykiatri, Aalborg inviterer dig til Pårørendecafé – et uformelt mødested, hvor du kan dele erfaringer, få støtte og møde andre i samme situation. 
Caféen faciliteres af en erfaren dialogfacilitator og et bestyrelsesmedlem fra Bedre Psykiatri, men dagsordenen er fleksibel og formes ud fra deltagernes ønsker.

For at sikre en god oplevelse for alle, vil vi gerne have en tilmelding inden hver caféaften. Der skal være mindst tre deltagere for at gennemføre, og der er plads til maksimalt femten.
Du er velkommen til at deltage, når du har tid og overskud. Vi glæder os til at se dig.

Se datoer og tilmeld dig via deres Facebookside: Bedre Psykiatri Aalborg