Skip til hoved indholdet

Overgangsforløb – fra indlæggelse til ambulant behandling

Støtte til dig, der har været indlagt og skal overgå til ambulant behandling.

Hvem er tilbuddet til?

Dette forløb er til dig, som er på vej til at blive udskrevet fra indlæggelse fra S7 og S8 og skal overgå til ambulant behandling. Vi tilbyder et støttende recoveryforløb sammen med ligesindede.

Hvad kan du forvente?

Vi ved, at det kan være en svær og sårbar periode, du er i. Derfor står vi klar til at tage varmt imod dig, og vi vil gøre vores bedste for at skabe et trygt og imødekommende rum, hvor der er plads til alle. Der er ingen forventninger til dig, du skal blot møde op. At være sammen med andre, der forstår din situation, kan give dig nye perspektiver og være et vigtigt skridt i din personlige recoveryproces.

Struktur på forløbet

Forløbet er et gruppeforløb, der strækker sig over 8 uger og består af en ugentlig session på cirka 2 timer. Der vil være op til 8 deltagere pr. gang.

Forløbet er bygget op under følgende temaer:

1. Peersession
2. Den gode hverdag
3. Håndtering af udfordringer
4. Sundhed og livskvalitet i hverdagen
5. Mine muligheder
6. Peersession
7. Peersession
8. Peersession

Peersessionerne varetages af vores peermedarbejdere og har fokus på personlig recovery. Indholdet vil blive tilpasset holdets behov og ønsker. På de andre fire sessioner vil du møde erfarne medarbejdere fra Psykiatrien og Aalborg Kommune.

Peermedarbejderen fra Psykiatriens Hus, som selv har patienterfaring, vil være gennemgående og dele indsigt og perspektiver samt fortælle om Psykiatriens Hus.

Ens for hver session er, at vi prioriterer en fælles dialog og erfaringsudveksling sammen med ligesindede. Desuden kan du før, under og efter forløbet benytte aktiviteterne i Psykiatriens Hus.

Det praktiske

Sted

Forløbet foregår i Psykiatriens Hus i Saxogade 14b, 9000 Aalborg.

Tilmelding

For patienter: Henvisning til dette overgangsforløb sker via sundhedspersonalet på sengeafsnittet.

For pårørende: Tilmelding sker ved kontakt til Psykiatriens Hus via mail eller telefon.

Kontakt

Har du spørgsmål til forløbet, er du meget velkommen til at kontakte os. Du er også velkommen til at komme ind og besøge os inden, så du kan høre mere om forløbet og Psykiatriens Hus samt se huset. Forløbet starter op hver anden måned.

Kontakt

Psykiatriens Hus

Saxogade 14b 9000 Aalborg

Ring til os

21 25 30 67
Planlagte aktiviteter er hverdage 8.00-16.00. Fredag 8.00-13.00
Giv feedback

Psykiatriens Hus

Saxogade 14b
9000 Aalborg
Telefon 21 25 30 67