Skip til hoved indholdet

Recoveryorienteret rollespil

Deltag i recovery-orienteret rollespil og udforsk din historie i et trygt fællesskab.

Hvem er tilbuddet til?

Tilbuddet er til dig, der kommer i huset. Det vil sige, at du både er i behandling i psykiatrien, får hjælp fra kommunen og har talt med os i Psykiatriens hus. Du er nysgerrig på at prøve kræfter med at spille rollespil med dit eget personligt touch og med en Recovery-orienteret tilgang. Du behøver ikke at have kendskab til rollespil i forvejen for at kunne spille med, for det her kræver ingen forudsætninger. Det eneste der forventes er, at du er nysgerrighed på dig selv, din egen og andres historie – gennem et lag af fiktion.

Hvad kan du forvente?

Kort fortalt er rollespil historiefortælling med din egen stemme i samspil med de andre, der sidder rundt om bordet. Du skal ikke klæde dig ud eller ud i skoven med et latexsværd. Det vi tilbyder her er, hvad man populært kalder ”bordrollespil”, ”rundt-om-bordet” eller ”table top” på engelsk. Du er med til at udvikle din spilperson, deres historie, livssyn og væremåde gennem dialog i fællesskab med spillederen og de andre spillere. Recovery-orienteret rollespil er en mulighed for at undersøge forskellige aspekter af dig selv gennem din spilperson og en fiktiv verden. Du skal forholde dig til din spilpersons indre liv samtidigt med at du spiller/gennemlever en måske hæsblæsende historie.

Hvornår?

Du tilbydes 4 gange på et lukket hold på maksimalt 4 andre deltagere og gamemasteren Anna.

Anna Lawaetz er peermedarbejder i Psykiatrien Hus, og har mere end 20 års erfaring med rollespil. Anna vil guide dig trygt igennem spillet.

Vi starter op mandag 28. oktober 2024 klokken 11.00-14.00

Derefter:

4. november
11. november
18. november

Tilmelding

Kontakt Psykiatriens Hus Psykiatriens Hus på 21 25 30 67 eller send os en mail på psykiatrienshus@aalborg.dk, hvis du ønsker at deltage eller høre mere. Anna vil invitere dig til en forsamtale inden opstart.

Kontakt

Psykiatriens Hus

Saxogade 14b 9000 Aalborg

Ring til os

21 25 30 67
Planlagte aktiviteter er hverdage 8.00-16.00. Fredag 8.00-13.00

Psykiatriens Hus

Saxogade 14b
9000 Aalborg
Telefon 21 25 30 67