Skip til hoved indholdet

Yoga

Yoga er godt for både krop og sind og medvirker til øget mobilitet. I Psykiatriens Hus tilbyder vi yogatimer.

Hvem er tilbuddet til

Tilbuddet er til dig, der er henvist til huset. Det vil sige, at du både er i et behandlingsforløb på et af ambulatorierne på Mølleparkvej, får hjælp og/eller støtte i Aalborg Kommune og har talt med os i Psykiatriens Hus.

Er du i tvivl om, hvorvidt du er i målgruppen, så kontakt os for en samtale.

Det du kan forvente

På dette yogahold vil undervisningen foregå i et roligt tempo med udgangspunkt i din krop, som den er lige nu.

Holdet er for dig, der gerne vil finde mere ro i dit sind og komme i bedre kontakt med din krop.

Der vil være bevægelser med lange og rolige udstræk samt fokus på dybe vejrtrækninger til afslappende musik. Vi har alle vores egen bevægelighed, og du kan undervejs mærke efter, hvilke bevægelser, som du føler dig godt tilpas med, ligesom vi kan regulere øvelserne, så de passer til dig.

Du vil blive guidet gennem øvelserne af Marianne, og holdet afsluttes med en guidet afslapning.

Det kræver ingen forudsætninger at deltage på holdet.

Praktisk

Medbring/mød op i behageligt blødt tøj, strømper og en varm trøje.

Medbring en vandflaske.

Vi har tæpper og måtter til udlån.

Der er 8 pladser.

Hvornår

Mandage klokken 14.00-15.00. Ønsker du at få NADA inden, skal du møde op klokken 13.00.

Onsdage klokken 11.00-12.00. Ønsker du at få NADA inden, skal du møde op klokken 10.00.

Vi mødes i Aktivitetsrum Sundhed i Stueetagen.

Tilmelding

Tilmeld dig hos en medarbejder i Psykiatriens Hus, på telefon 21 25 30 67 eller send os en mail på psykiatrienshus@aalborg.dk

Kontakt

Psykiatriens Hus

Saxogade 14b 9000 Aalborg

Ring til os

21 25 30 67
Planlagte aktiviteter er hverdage 8.00-16.00. Fredag 8.00-13.00

Region Nordjyllands logo

Psykiatriens Hus

Saxogade 14b
9000 Aalborg
Telefon 21 25 30 67